Sorensen2015
| Sorensen2015 | |
|---|---|
| BibType | INCOLLECTION |
| Key | Sorensen2015 |
| Author(s) | Søren Sandager Sørensen |
| Title | Turfinalt eller i spørgsmål i dansk interaktion |
| Editor(s) | Inger Schoonderbeek Hansen, Tina Thode Hougaard |
| Tag(s) | EMCA, Danish, conjunction, turn-final, question type |
| Publisher | Nordisk - Institut for Kommunikation og Kultur |
| Year | 2015 |
| Language | Danish |
| City | |
| Month | |
| Journal | |
| Volume | |
| Number | |
| Pages | 377–398 |
| URL | Link |
| DOI | |
| ISBN | 978-87-91134-01-2 |
| Organization | |
| Institution | |
| School | |
| Type | |
| Edition | |
| Series | |
| Howpublished | |
| Book title | 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog |
| Chapter | |
Abstract
I denne undersøgelse beskrives spørgsmål der slutter på ordet eller, som en særlig spørgsmålstype, her kaldt eller-spørgsmålet. Hvis man følger opmærksomt med i en hverdagssamtale på dansk, støder man før eller siden på en ytring som slutter på ordet eller. Ytringerne med eller er særlige talesprogsfænomener ved at afvige fra skriftsproget og ikke være beskrevet fyldestgørende. Ved at slutte på eller er eller-spørgsmål anderledes end alternativ-spørgsmål, som søger et valg mellem to muligheder sideordnet med eller.
Undersøgelsen viser at turfinalt eller ikke er sproglig sjusk, men en regelmæssig praksis for at danne en bestemt spørgsmålstype som samtaleparterne genkender og orienterer sig efter. Eller-spørgsmålet er en del af den danske samtalegrammatik og bruges til at udtrykke usikkerhed i ens viden. Som en særlig spørgsmålstype påvirker eller-spørgsmålet formen af svaret. Primært inviterer det til anmodning om bekræftelse af en påstand ved at være en type ja/nej-spørgsmål. Det ses også at svaret udfører en sådan handling, men at det ikke er lige meget om der bruges svarord som ja og nej. Eller-spørgsmålet åbner nemlig for at modtageren ikke kun be- eller afkræfter, men også svarer så det oprindelige spørgsmål transformeres, og betingelserne dermed ændres.
At der åbnes for sådanne svarmuligheder, hænger sammen med den type usikkerhed som eller-spørgsmålet udtrykker over for den påstand som anmodes bekræftet. Ved at levere sit spørgsmål markeret med eller udtrykker afsenderen nemlig fravær af viden om det der spørges om, og at modtageren er i besiddelse af den ønskede viden. Eller-spørgsmål opstår nemlig på baggrund af umiddelbart forudgående tale og bruges til at sikre at afsenderen har forstået dens indhold korrekt.
Notes
