Bruun2019
| Bruun2019 | |
|---|---|
| BibType | INCOLLECTION |
| Key | Bruun2019 |
| Author(s) | Andrea Bruun |
| Title | Det indefinitte pronomen man brugt som 1. person singularis i samtaler |
| Editor(s) | Yonatan Goldshtein, Inger Schoonderbeek Hansen, Tina Thode Hougaard |
| Tag(s) | EMCA, Conversation analysis, Pronoun, Danish |
| Publisher | Institut for Kommunikation og Kultur |
| Year | 2019 |
| Language | Danish |
| City | Aarhus |
| Month | |
| Journal | |
| Volume | |
| Number | |
| Pages | 149-164 |
| URL | Link |
| DOI | |
| ISBN | |
| Organization | |
| Institution | |
| School | |
| Type | |
| Edition | |
| Series | |
| Howpublished | |
| Book title | 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog |
| Chapter | |
Abstract
På engelsk kan you både været et definit og indefinit pronomen. Dette betyder, at talere bruger den samme form til at referere til en bestemt person og til at referere til nogen generelt. På dansk bruges pronomenet man til at referere til nogen generelt på samme måde som det indefinitte you. Mans primære betydning i ordbøger og grammatikker er denne generiske funktion, men alligevel ses der eksempler i sproget, hvor man optræder som et indefinit pronomen men i stedet bruges som 1. person singularis. Disse eksempler er kun nævnt ganske kort i litteraturen og er ikke tidligere blevet dybdegående beskrevet.
Målet med denne artikel er at beskrive én praksis af det danske indefinitte pronomen man ud fra en interaktionel tilgang. Den præcise praksis er, når en taler bruger pronomenet man, og dermed refererer til nogen ubestemt, rent faktisk refererer til sig selv i stedet. I disse tilfælde er det muligt at erstatte man med det personlige pronomen jeg. Beskrivelsen af denne praksis består af en kollektion, hvor tilfælde af man analyseres, og analyserne herefter bruges til at skabe en hypotese for praksissen. Litteratur om pronomener og referencer i samtaler skaber den teoretiske ramme for artiklen, og afslutningsvist bruges disse ligeledes til at diskutere praksissen.
Notes
